Anne Jøker har bidraget til bogen Kald, kunst og Karnov, med kapitlet: Folkekirken og styring i den offentlige sektor
Anne Jøker bidrager her med en indsigt i, hvordan den offentlige styringstænkning har udviklet sig i de senere årtier og en erkendelse af, at denne udvikling findes i såvel Finansministeriet som i Folkekirken
Anne Jøkers analyse overrasker: Der er ingen grund til at lægge New Public Management for had. Der findes allerede gode eksempler på, at denne styringstænkning kan bidrage til en positiv dialog og forventningsafstemning indenfor Folkekirken. I Aalborg Stift er der således indgået kontrakter – såkaldte dialogaftaler – mellem biskoppen og fire provstier. Det er Anne Jøkers konklusion, at de styringsredskaber, som de forskellige styringsparadigmer repræsenterer, alle har noget godt at give – også til Folkekirken. Det handler blot om at dosere værktøjerne og bruge dem i den rette sammenhæng.
Anne Jøker giver bolden op, og åbner op for en drøftelse af Folkekirkens mulighed for at påvirke de kommende års styringstænkning. Kan Folkekirken aktivt bidrage til udvikling af den offentlige styringstænkning på en måde, så man tager det bedste med sig fra den hidtidige tænkning og så tilfører lidt næstekærlighed i styringsmæssig henseende? Kan den rummelighed, det høje loft, som Folkekirken står for, inspirere til en ny tænkning og et mere balanceret fokus i et fremtidigt styringsparadigme?